28-03-2013: Uafgjort i en sjælden målløs kamp
Tirsdag den 14/8 skulle CFC møde FC 76RNR. Alf var sent på den, og gik derfor glip af Gøglers noget alternative taktiske oplæg, hvor udgangspunktet var så ultra-defensivt, at backerne ikke måtte dække modstandernes fløje, men kun løbe ud af eget felt, når Gøgler gav lov. Det skabte noget forvirring under kampen, særligt for en stakkels Tornsberg, der blev dirigeret i forskellige retninger. CFC’s gamle anfører Siv var tilbage i en gæsteoptræden og fik, som i de gode gamle dage, sparket en del lange afleveringer op ad og ud over sidelinjen.

Kampen var yderst chancefattig, og et af højdepunkterne var et gult kort til Gøgler. Det lykkedes ingen af holdene at score, men til sidst var det FC 76RNR der pressede på, så den umiddelbare reaktion efter kampen var, at uafgjort 0-0 var et fint resultat. Det var dog ikke en indsats CFC kunne være specielt stolte over, og et streak på 16 kampe i træk med CFC-scoring blev brudt. MoM: Kenneth.